Valg af metode

Metoder der kan anvendes til at undersøge samfundsvidenskabelige problemstillinger?

Der findes to metoder at undersøge et samfundsproblem på. Den kvalitative og den kvantitative. Disse to metoder har hver deres måde at indsamle og bearbejde informationer på.
I den kvantitative metode udtrykkes de samlede informationer i tal, mens man i den kvalitative metode beskriver informationerne med ord. Et godt eksempel på den kvantitative metode er spørgeskemaer, mens et eksempel på den kvalitative metode kan være interviews.

Kvantitativ metode:

– Mange analyseenheder/svarpersoner
– Entydige spørgsmål i spørgeskemaet (formulering af spørgsmål)
– Mange præsentationsmuligheder vha. tal og data (tabeller, figurer og diagrammer)
– Mulighed for at sammenligne resultaterne


Kvalitativ metode:

– Repræsentanter for en population
– Interviews kan indeholde afklarende og nuancerede svar
– Nuancerede data, som giver et bedre indtryk og er lettere at forholde sig til
– Helhedsforståelse af populationens holdninger

Beskrivende kvantitative undersøgelse er med til at fastlægge bestemte karakteristika ved en fastlagt målgruppe/population. Dvs. at denne undersøgelse viser hvilke eventuelle fællesværdier en bestemt målgruppe har. Dette kan fortælle noget om befolkningens interesser og værdier ud fra f.eks. deres bopæl, miljø eller økonomi. I en undersøgelse findes der både afhængige og uafhængige variabler. Dette vil sige at de uafhængige variabler såsom uddannelse og alderdom medfører de afhængige variabler, som er resultatet eller effekten af en ”proces”. Under denne undersøgelse spiller skillelinjer også en stor rolle. Skillelinjerne er med til at fortælle hvilke samfundsgrupper der har hvilke værdier. Man kan nærmere sige at det er disse undersøgelser som fastlægger skillelinjerne.
Derudover kan man også undersøge en delmængde. Dette kaldes en ”stikprøve”. Dette sparer både tid og omkostninger. Der findes både repræsentative stikprøver og ikke-repræsentative stikprøver. Dette afgører om én person repræsenterer en større gruppe eller ej. At noget er tilfældigt vil sige at der ikke findes nogen måde at forudsige den kommende ”begivenhed”. Dette er en del af definitionen på en stikprøve. En stikprøve er det modsatte af en totaltælling. Under en stikprøve udtager man tilfældige deltagere til undersøgelsen. En kvalitativ undersøgelse vil derimod sige at man udtager repræsentanter til at repræsentere en større gruppe, som burde have et fælles værdisæt. Stikprøver kan både udføres igennem interviews og igennem spørgeskemaer. Forskellen er her at spørgeskemaet indeholder de samme spørgsmål og er formuleret ens, mens en interviewer måske kan risikere at formulere et spørgsmål forkert.
En problemstilling afgører i de fleste tilfælde, hvilken population undersøgelsen skal være rettet imod. Hvis man derfor har tilstrækkelige informationer omkring problemet og problemets omfang, kan man afgrænse målgruppen, så man derved kun udspørger relevante personer eller repræsentanter.
Analyseenheder er de enheder der indsamles data fra. Enhederne bestemmes ud fra den population som en given problemstilling henvender sig til, eller der hvor problemet befinder sig. Derfor vil alle i denne population være potentielle analyseenheder, da de hver vil have noget at bidrage med til undersøgelsen.

Hvad er deres styrker og svagheder?

Styrker:
Man kan indsamle data omkring befolkningens interesser og værdier. Deraf kan man komme med svar til at løse eventuelle problemstillinger. Kvantitative undersøgelser har et mere bredt udvalg af analyseenheder, fordi man udvælger alle personer i en population til at deltage i undersøgelsen. Derved vil man få en større forståelse for hvad befolkningen mener om den givne problemstilling. Kvalitative undersøgelser, med repræsentanter vil derimod give et overordnet blik i hvad en større population mener, og dette vil spare både tid og omkostninger, da man her ikke vil have behov for at udspørge flere analyseenheder fra en population. Fordele ved interview-metoden er bl.a. større besvarelsesprocent, lettere at tjekke svar på intime spørgsmål, større troværdighed, ingen påvirkning fra andre/ingen indblanding, og mulighed for intervieweren til at uddybe uforståelige spørgsmål. Fordele ved spørgeskema metoden er at den er billigere ift. Den kvalitative, nemmere at administrere, kræver mindre arbejdstid, er uden risiko for interviewer-effekt og giver deltageren god tid til at svare.

Svagheder:
Svaghederne kan være at man kan have svært ved at få udført en 100 % tilfældig undersøgelse. Det handler om at komme ud til så tilfældige mennesker som muligt, men dette kan godt være svært. Derudover kan kvalitative undersøgelser have store økonomiske udgifter og være tidskrævende. En kvalitativ/repræsentativ undersøgelse vil jo kun have få analyseenheder fra en population, og det vil derfor ikke være sikkert at alle bliver hørt. Spørgsmålet er om dette er demokratisk, at lade én person repræsentere en større gruppe, med den betingelse at denne person vil kunne lægge alle populationens værdier ud ”på bordet”. Ved repræsentative undersøgelser opstår der ofte fejl såsom målefejl, statistiske fejl og systematiske fejl. Under repræsentative undersøgelser vil der altid være en usikkerhed omkring resultatet fordi undersøgelsen ikke dækker hele populationen, ligesom hvis man havde spurgt hvert enkelt direkte. En kvantitativ undersøgelse kan ofte løbe op i store omkostninger alt afhængig af stikprøvens omfang. Jo større målgruppe, desto større arbejde. Derudover skal man også have en klar definition af hvilken målgruppe man vil henvende sig til og at repræsentanten repræsentere den givne målgruppe på en ordentlig og anstændig måde.

Hvilke muligheder for generalisering tilbyder de enkelte metoder?

Den kvantitative undersøgelse er den metode som giver færrest muligheder for generalisering, fordi man kommer ud til så mange individer som muligt i en bestemt population, for at indsamle informationer til undersøgelsen. Derved vil der efter bearbejdelsen af informationerne, komme et overordnet resultat over hele populationen. Besvarelserne vil igennem denne metode blive mere varieret og man vil derfor have lettere ved at forholde sig til dem. De vil være mere pålidelige ift. hvis én person, repræsenterer flere personer. Dette er ikke tilfældet i en kvalitativ undersøgelse, som eksempelvis kan foregå via. et interview eller igennem en repræsentant, for en gruppe. I den kvalitative undersøgelse kan der være risiko for at der under bearbejdelsen af informationerne vil ske en generalisering som vil medføre at resultaterne kan afvige fra de sande resultater/virkeligheden. Generalisering betyder at man udbreder resultater til at omfatte flere mennesker end de reelt gør. En generalisering kan f.eks. ske i en familie, hvor man ud fra et af familiemedlemmernes udtalelser, antager at de andre familiemedlemmer mener det samme. For at lave en ordentlig undersøgelse, og få nogle rimelige resultater, er det derfor vigtigt at behandle de indsamlede informationer rigtigt, så de kan præsenteres på en troværdig måde.