Spørgeskemakonstruktion

Et spørgeskema, er en undersøgelse hvor mange personer stilles de samme spørgsmål med et standardiseret spørgeskema. Det vil sige at de præcis samme spørgsmål, stilles en større mængde personer.
Normalt er respondenterne (dem man ønsker skal svare på spørgeskemaet) udvalgt som en stikprøve, der afspejler en større population, det kunne være enkelte elever fra samme skole.


Når man skal konstruere et spørgeskema kan det være fornuftigt at tage stilling til om spørgeskemaet skal være kvalitativt eller kvantitativt.

Den kvalitative metode anvendes hvis man vil opnå ny og specifik viden, eller opnå mangfoldige beskrivelser og den dybere forståelse af det specifikke. En kvantitativ undersøgelse kan bestå af følgende indsamlingsmetoder:

• Det semistrukturerede personlige interview
• Fokusgruppe interview
• Observation

Når man anvender den kvalitative undersøgelsesmetode benytter mig sig af tekst og film som datatyper, og som regel består analysemetoden af en sammenskrivning og fortolkning.

Fordelene ved at anvende den kvalitative metode er at den kan give en god forståelse af enkeltfænomener, som for eksempel mobning. Der kan opstilles typologier, og desuden er der en større besvarelsesprocent, og svarene er mere troværdige, også de ømtålelige spørgsmål.

Ulemperne ved en kvalitativ undersøgelsesmetode er derimod at den ikke er repræsentativ, desuden er den også meget dyr og tidskrævende. En af de største fejlkilder ved den kvalitative undersøgelsesmetode er at interviewereffekten kan påvirke undersøgelsens troværdighed, hvilket altså er en kæmpe svaghed ved den kvalitative metode.

Den kvantitative metode derimod anvendes til at analysere kendte sammenhænge, og påvise om en repræsentativ sammenhæng stadig eksisterer. Måden dette gøres på, er via spørgeskemaundersøgelser. Herunder findes der en række forskellige former for spørgeskemaundersøgelser:

• Post-enquete
• Telefoninterview
• Personligt omdelt interview
• CAPI (Computer assisted personal interview) / internettet

Måden den kvantitative undersøgelsesmetode analyseres på er for det meste ved statistisk metode: Bl.a. procenter, gennesnit, korrelationer og signifikans.
Hvor datatypen i den kvalitative metode bested af tekst ellerfilm, består den her af datasæt fra spørgeskemaer.



Ligesom den kvalitative undersøgelsesmetode, så har også den kvantitative undersøgelsesmetode både styrker og svagheder. Styrken i den kvantitative metode består i at man kan skabe et overblik over stor mængder information, og derfor drage generelle konklusioner.

Når man skal udarbejde et spørgeskema, så kan det også være til fordel at tage stilling til, hvilken slags spørgemetode man vil benytte sig af . Der findes en lang række forskellige typer for spørgemetoder, men blandt de mest almindelige er, personligt interview, telefoninterview, postspørgeskema(post-enquete), og elektronisk skema / (CAPI) / internettet. Hver især har disse forskellige spørgemetoder deres fordele og ulemper. For eksempel er fordelene ved det elektroniske skema at mange spørgsmål ofte besvares på kort tid, men det kan også være svært at få et repræsentativt udsnit, og besvarelserne vil ikke altid være helt anonyme.

Når man har valgt hvilken form for undersøgelsesmetode og hvilken spørgemetode man vil benytte sig af, så er man stort set nået til selve konstruktionen af et spørgeskema. Med et spørgeskema forsøger man ofte at kaste lys over et fænomen, som for eksempel, “hvorfor er der mobning, og i hvor stort omfang er der mobning?”. Derfor nytter det selvfølgelig ikke at lave et spørgsmål i spørgeskemaet om hvilken bil man kører i. Spørgsmålene i en spørgeskemaundersøgelse skal altså anvendes til at belyse undersøgelsens problemstilling, og derved kaste lys på det fænomen man vil undersøge. De spørgsmål man stiller skal analyseres, og derfor kan det være godt at holde spørgsmålene indenfor samme enme, da det er analysen af svarene på spørgsmålene man anvender til at svare på problemstillingen.

Typisk for et spørgeskema er at den indeholder spørgsmål:

• Undersøgelsens formål og problemstilling
• Holdninger (vurderinger)
• Baggrundsvariable (køn, alder, uddannelse osv.)

Det vigtigste ved et spørgeskema er at det er præcist. Spørgsmålene må helst ikke være tvetydige, eller på anden måde til at misforstå da dette oftest vil gøre undersøgelsen mindre repræsentativ. For at undgå at komme til at konstruere et spørgeskema hvor spørgsmålene kan misforstås eller skabe forvirrelse findes der fem generelle regler som man under konstruktionen af spørgeskemaet bør følge:

• Tænk baglæns
• Vær præcis
• Tænk på respondenten
• Vær særlig opmærksom på de centrale variabler
• Øv dig, øv dig, øv dig

Med tænk baglæns menes at hvis man stiller et spørgsmål, så skal der have været tidligere spørgsmål der får dette emne til at give mening, hvis altså det forudsætter dette.

Ligesom at der er regler om, hvad der er mest fornuftigt at gøre, så findes der også regler om hvad man ikke bør gøre når man skal konstruere et spørgeskema:

• Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord.
• Undgå lange spørgsmål
• Undgå følelsesmæssige spørgsmål
• Undgå hypotetiske spørgsmål
• Undgå meget generelle spørgsmål
• Undgå ledende spørgsmål

• Undgå tekniske udtryk
• Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden.
• Undgå negationer

Udover disse regler, så er det også vigtigt for et spørgeskema hvordan spørgsmålene hænger sammen med andre spørgsmål, hvordan spørgsmålene er placerede, og hvordan man spørger.

Samtidig skal der også tages stilling til den målgruppe man henvender sig spørgeskema mod, voksne, børn osv.

Som nævnt tidligere er det vigtigt hvordan spørgsmålene hænger sammen med andre spørgsmål. Rækkefølgen er altså ikke underordnet.
Normalt består et spørgeskema af følgende:

• Starten på spørgeskemaet
• Lette og interessevækkende spørgsmål
• Ingen personlige spørgsmål i starten
• Hovedspørgsmålene
• Vigtige spørgsmål anbringes i første halvdel, og de svære spørgsmål anbringes efter lette spørgsmål som evt. kan have styrket respondentens selvtillid (sidste halvdel)
• Spørgsmålene skal samles i grupper med samme emneområde, og spørgsmålene skal komme i den rækkefølge som de giver sammenhæng, og som svarer til respondentens måde at tænke på
• Afslutningen på skemaet
• Geografiske eller demografiske spørgsmål

Fulgt af spørgsmål kommer svar, derfor er det igen vigtigt at understrege at spørgsmålene ikke må kunne misforstås (tvetydige). Spørgsmålene skal helst være konstruerede sådan at de svar han skal give ligge inden for disse typer af svarkategorier.

• Lukkede (Køn, alder osv.)
• Åbne (Hvorfor spiser du kun kylling?)
• Halv-åbne (Går du i skole af andre grunde end for at få en uddannelse?)

Når spørgeskemaet er konstrueret bør man i samarbejde et en eller flere gennemgå spørgeskemaet og se om nogle af spørgsmålene skulle være upassende for spørgeskemaet.

Selvfølgelig afleverer man ikke blot et spørgeskema og beder folk om at svare på spørgsmålene i det. Folk vil gerne vide hvad de svarer på, og derfor laver man en kort intro med info omkring hvem man er, hvorfor spørgeskemaet er udarbejdet, hvor lang tid det tager at svare, samt kontaktinformationer. På den måde skaber man troværdighed.