torsdag den 13. maj 2010

Spørgeskemakonstruktion

Et spørgeskema, er en undersøgelse hvor mange personer stilles de samme spørgsmål med et standardiseret spørgeskema. Det vil sige at de præcis samme spørgsmål, stilles en større mængde personer.
Normalt er respondenterne (dem man ønsker skal svare på spørgeskemaet) udvalgt som en stikprøve, der afspejler en større population, det kunne være enkelte elever fra samme skole.


Når man skal konstruere et spørgeskema kan det være fornuftigt at tage stilling til om spørgeskemaet skal være kvalitativt eller kvantitativt.

Den kvalitative metode anvendes hvis man vil opnå ny og specifik viden, eller opnå mangfoldige beskrivelser og den dybere forståelse af det specifikke. En kvantitativ undersøgelse kan bestå af følgende indsamlingsmetoder:

• Det semistrukturerede personlige interview
• Fokusgruppe interview
• Observation

Når man anvender den kvalitative undersøgelsesmetode benytter mig sig af tekst og film som datatyper, og som regel består analysemetoden af en sammenskrivning og fortolkning.

Fordelene ved at anvende den kvalitative metode er at den kan give en god forståelse af enkeltfænomener, som for eksempel mobning. Der kan opstilles typologier, og desuden er der en større besvarelsesprocent, og svarene er mere troværdige, også de ømtålelige spørgsmål.

Ulemperne ved en kvalitativ undersøgelsesmetode er derimod at den ikke er repræsentativ, desuden er den også meget dyr og tidskrævende. En af de største fejlkilder ved den kvalitative undersøgelsesmetode er at interviewereffekten kan påvirke undersøgelsens troværdighed, hvilket altså er en kæmpe svaghed ved den kvalitative metode.

Den kvantitative metode derimod anvendes til at analysere kendte sammenhænge, og påvise om en repræsentativ sammenhæng stadig eksisterer. Måden dette gøres på, er via spørgeskemaundersøgelser. Herunder findes der en række forskellige former for spørgeskemaundersøgelser:

• Post-enquete
• Telefoninterview
• Personligt omdelt interview
• CAPI (Computer assisted personal interview) / internettet

Måden den kvantitative undersøgelsesmetode analyseres på er for det meste ved statistisk metode: Bl.a. procenter, gennesnit, korrelationer og signifikans.
Hvor datatypen i den kvalitative metode bested af tekst ellerfilm, består den her af datasæt fra spørgeskemaer.



Ligesom den kvalitative undersøgelsesmetode, så har også den kvantitative undersøgelsesmetode både styrker og svagheder. Styrken i den kvantitative metode består i at man kan skabe et overblik over stor mængder information, og derfor drage generelle konklusioner.

Når man skal udarbejde et spørgeskema, så kan det også være til fordel at tage stilling til, hvilken slags spørgemetode man vil benytte sig af . Der findes en lang række forskellige typer for spørgemetoder, men blandt de mest almindelige er, personligt interview, telefoninterview, postspørgeskema(post-enquete), og elektronisk skema / (CAPI) / internettet. Hver især har disse forskellige spørgemetoder deres fordele og ulemper. For eksempel er fordelene ved det elektroniske skema at mange spørgsmål ofte besvares på kort tid, men det kan også være svært at få et repræsentativt udsnit, og besvarelserne vil ikke altid være helt anonyme.

Når man har valgt hvilken form for undersøgelsesmetode og hvilken spørgemetode man vil benytte sig af, så er man stort set nået til selve konstruktionen af et spørgeskema. Med et spørgeskema forsøger man ofte at kaste lys over et fænomen, som for eksempel, “hvorfor er der mobning, og i hvor stort omfang er der mobning?”. Derfor nytter det selvfølgelig ikke at lave et spørgsmål i spørgeskemaet om hvilken bil man kører i. Spørgsmålene i en spørgeskemaundersøgelse skal altså anvendes til at belyse undersøgelsens problemstilling, og derved kaste lys på det fænomen man vil undersøge. De spørgsmål man stiller skal analyseres, og derfor kan det være godt at holde spørgsmålene indenfor samme enme, da det er analysen af svarene på spørgsmålene man anvender til at svare på problemstillingen.

Typisk for et spørgeskema er at den indeholder spørgsmål:

• Undersøgelsens formål og problemstilling
• Holdninger (vurderinger)
• Baggrundsvariable (køn, alder, uddannelse osv.)

Det vigtigste ved et spørgeskema er at det er præcist. Spørgsmålene må helst ikke være tvetydige, eller på anden måde til at misforstå da dette oftest vil gøre undersøgelsen mindre repræsentativ. For at undgå at komme til at konstruere et spørgeskema hvor spørgsmålene kan misforstås eller skabe forvirrelse findes der fem generelle regler som man under konstruktionen af spørgeskemaet bør følge:

• Tænk baglæns
• Vær præcis
• Tænk på respondenten
• Vær særlig opmærksom på de centrale variabler
• Øv dig, øv dig, øv dig

Med tænk baglæns menes at hvis man stiller et spørgsmål, så skal der have været tidligere spørgsmål der får dette emne til at give mening, hvis altså det forudsætter dette.

Ligesom at der er regler om, hvad der er mest fornuftigt at gøre, så findes der også regler om hvad man ikke bør gøre når man skal konstruere et spørgeskema:

• Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord.
• Undgå lange spørgsmål
• Undgå følelsesmæssige spørgsmål
• Undgå hypotetiske spørgsmål
• Undgå meget generelle spørgsmål
• Undgå ledende spørgsmål

• Undgå tekniske udtryk
• Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden.
• Undgå negationer

Udover disse regler, så er det også vigtigt for et spørgeskema hvordan spørgsmålene hænger sammen med andre spørgsmål, hvordan spørgsmålene er placerede, og hvordan man spørger.

Samtidig skal der også tages stilling til den målgruppe man henvender sig spørgeskema mod, voksne, børn osv.

Som nævnt tidligere er det vigtigt hvordan spørgsmålene hænger sammen med andre spørgsmål. Rækkefølgen er altså ikke underordnet.
Normalt består et spørgeskema af følgende:

• Starten på spørgeskemaet
• Lette og interessevækkende spørgsmål
• Ingen personlige spørgsmål i starten
• Hovedspørgsmålene
• Vigtige spørgsmål anbringes i første halvdel, og de svære spørgsmål anbringes efter lette spørgsmål som evt. kan have styrket respondentens selvtillid (sidste halvdel)
• Spørgsmålene skal samles i grupper med samme emneområde, og spørgsmålene skal komme i den rækkefølge som de giver sammenhæng, og som svarer til respondentens måde at tænke på
• Afslutningen på skemaet
• Geografiske eller demografiske spørgsmål

Fulgt af spørgsmål kommer svar, derfor er det igen vigtigt at understrege at spørgsmålene ikke må kunne misforstås (tvetydige). Spørgsmålene skal helst være konstruerede sådan at de svar han skal give ligge inden for disse typer af svarkategorier.

• Lukkede (Køn, alder osv.)
• Åbne (Hvorfor spiser du kun kylling?)
• Halv-åbne (Går du i skole af andre grunde end for at få en uddannelse?)

Når spørgeskemaet er konstrueret bør man i samarbejde et en eller flere gennemgå spørgeskemaet og se om nogle af spørgsmålene skulle være upassende for spørgeskemaet.

Selvfølgelig afleverer man ikke blot et spørgeskema og beder folk om at svare på spørgsmålene i det. Folk vil gerne vide hvad de svarer på, og derfor laver man en kort intro med info omkring hvem man er, hvorfor spørgeskemaet er udarbejdet, hvor lang tid det tager at svare, samt kontaktinformationer. På den måde skaber man troværdighed.

Valg af metode

Metoder der kan anvendes til at undersøge samfundsvidenskabelige problemstillinger?

Der findes to metoder at undersøge et samfundsproblem på. Den kvalitative og den kvantitative. Disse to metoder har hver deres måde at indsamle og bearbejde informationer på.
I den kvantitative metode udtrykkes de samlede informationer i tal, mens man i den kvalitative metode beskriver informationerne med ord. Et godt eksempel på den kvantitative metode er spørgeskemaer, mens et eksempel på den kvalitative metode kan være interviews.

Kvantitativ metode:

– Mange analyseenheder/svarpersoner
– Entydige spørgsmål i spørgeskemaet (formulering af spørgsmål)
– Mange præsentationsmuligheder vha. tal og data (tabeller, figurer og diagrammer)
– Mulighed for at sammenligne resultaterne


Kvalitativ metode:


– Repræsentanter for en population
– Interviews kan indeholde afklarende og nuancerede svar
– Nuancerede data, som giver et bedre indtryk og er lettere at forholde sig til
– Helhedsforståelse af populationens holdninger

Beskrivende kvantitative undersøgelse er med til at fastlægge bestemte karakteristika ved en fastlagt målgruppe/population. Dvs. at denne undersøgelse viser hvilke eventuelle fællesværdier en bestemt målgruppe har. Dette kan fortælle noget om befolkningens interesser og værdier ud fra f.eks. deres bopæl, miljø eller økonomi. I en undersøgelse findes der både afhængige og uafhængige variabler. Dette vil sige at de uafhængige variabler såsom uddannelse og alderdom medfører de afhængige variabler, som er resultatet eller effekten af en ”proces”. Under denne undersøgelse spiller skillelinjer også en stor rolle. Skillelinjerne er med til at fortælle hvilke samfundsgrupper der har hvilke værdier. Man kan nærmere sige at det er disse undersøgelser som fastlægger skillelinjerne.
Derudover kan man også undersøge en delmængde. Dette kaldes en ”stikprøve”. Dette sparer både tid og omkostninger. Der findes både repræsentative stikprøver og ikke-repræsentative stikprøver. Dette afgører om én person repræsenterer en større gruppe eller ej. At noget er tilfældigt vil sige at der ikke findes nogen måde at forudsige den kommende ”begivenhed”. Dette er en del af definitionen på en stikprøve. En stikprøve er det modsatte af en totaltælling. Under en stikprøve udtager man tilfældige deltagere til undersøgelsen. En kvalitativ undersøgelse vil derimod sige at man udtager repræsentanter til at repræsentere en større gruppe, som burde have et fælles værdisæt. Stikprøver kan både udføres igennem interviews og igennem spørgeskemaer. Forskellen er her at spørgeskemaet indeholder de samme spørgsmål og er formuleret ens, mens en interviewer måske kan risikere at formulere et spørgsmål forkert.
En problemstilling afgører i de fleste tilfælde, hvilken population undersøgelsen skal være rettet imod. Hvis man derfor har tilstrækkelige informationer omkring problemet og problemets omfang, kan man afgrænse målgruppen, så man derved kun udspørger relevante personer eller repræsentanter.
Analyseenheder er de enheder der indsamles data fra. Enhederne bestemmes ud fra den population som en given problemstilling henvender sig til, eller der hvor problemet befinder sig. Derfor vil alle i denne population være potentielle analyseenheder, da de hver vil have noget at bidrage med til undersøgelsen.

Hvad er deres styrker og svagheder?

Styrker:
Man kan indsamle data omkring befolkningens interesser og værdier. Deraf kan man komme med svar til at løse eventuelle problemstillinger. Kvantitative undersøgelser har et mere bredt udvalg af analyseenheder, fordi man udvælger alle personer i en population til at deltage i undersøgelsen. Derved vil man få en større forståelse for hvad befolkningen mener om den givne problemstilling. Kvalitative undersøgelser, med repræsentanter vil derimod give et overordnet blik i hvad en større population mener, og dette vil spare både tid og omkostninger, da man her ikke vil have behov for at udspørge flere analyseenheder fra en population. Fordele ved interview-metoden er bl.a. større besvarelsesprocent, lettere at tjekke svar på intime spørgsmål, større troværdighed, ingen påvirkning fra andre/ingen indblanding, og mulighed for intervieweren til at uddybe uforståelige spørgsmål. Fordele ved spørgeskema metoden er at den er billigere ift. Den kvalitative, nemmere at administrere, kræver mindre arbejdstid, er uden risiko for interviewer-effekt og giver deltageren god tid til at svare.

Svagheder:
Svaghederne kan være at man kan have svært ved at få udført en 100 % tilfældig undersøgelse. Det handler om at komme ud til så tilfældige mennesker som muligt, men dette kan godt være svært. Derudover kan kvalitative undersøgelser have store økonomiske udgifter og være tidskrævende. En kvalitativ/repræsentativ undersøgelse vil jo kun have få analyseenheder fra en population, og det vil derfor ikke være sikkert at alle bliver hørt. Spørgsmålet er om dette er demokratisk, at lade én person repræsentere en større gruppe, med den betingelse at denne person vil kunne lægge alle populationens værdier ud ”på bordet”. Ved repræsentative undersøgelser opstår der ofte fejl såsom målefejl, statistiske fejl og systematiske fejl. Under repræsentative undersøgelser vil der altid være en usikkerhed omkring resultatet fordi undersøgelsen ikke dækker hele populationen, ligesom hvis man havde spurgt hvert enkelt direkte. En kvantitativ undersøgelse kan ofte løbe op i store omkostninger alt afhængig af stikprøvens omfang. Jo større målgruppe, desto større arbejde. Derudover skal man også have en klar definition af hvilken målgruppe man vil henvende sig til og at repræsentanten repræsentere den givne målgruppe på en ordentlig og anstændig måde.

Hvilke muligheder for generalisering tilbyder de enkelte metoder?

Den kvantitative undersøgelse er den metode som giver færrest muligheder for generalisering, fordi man kommer ud til så mange individer som muligt i en bestemt population, for at indsamle informationer til undersøgelsen. Derved vil der efter bearbejdelsen af informationerne, komme et overordnet resultat over hele populationen. Besvarelserne vil igennem denne metode blive mere varieret og man vil derfor have lettere ved at forholde sig til dem. De vil være mere pålidelige ift. hvis én person, repræsenterer flere personer. Dette er ikke tilfældet i en kvalitativ undersøgelse, som eksempelvis kan foregå via. et interview eller igennem en repræsentant, for en gruppe. I den kvalitative undersøgelse kan der være risiko for at der under bearbejdelsen af informationerne vil ske en generalisering som vil medføre at resultaterne kan afvige fra de sande resultater/virkeligheden. Generalisering betyder at man udbreder resultater til at omfatte flere mennesker end de reelt gør. En generalisering kan f.eks. ske i en familie, hvor man ud fra et af familiemedlemmernes udtalelser, antager at de andre familiemedlemmer mener det samme. For at lave en ordentlig undersøgelse, og få nogle rimelige resultater, er det derfor vigtigt at behandle de indsamlede informationer rigtigt, så de kan præsenteres på en troværdig måde.

Deduktiv og induktiv tilgang til problemformulering og hypoteseformulering

Til vores spørgeskema undersøgelse som vi udarbejdede tidligere har vi brugt den deduktive metode til at udarbejde et grundlag for spørgeskemaet. Den deduktive metode er hvor man har en bestemt teori der påviser en skillelinje om den stadig findes. Vores spørgeskema er opbygget på CAPI opbyggelsen, hvor man simpelthen bygger sit spørge skema op og deler det ud på nettet, hvorpå man så analyserre og fastlægger nogle resultater. Denne metode kaldes også den kvantative metode og handler i bund og grund om at samle en større mængder data og derved bevise nogle sammenhænge eller resultater. Det positive ved denne undersøgelse er normalt at man kan gøre dette billigt og sprede det til mange hjørner af den region man nu skal sprede undersøgelsen til. Men med der følger også nogle problemmer som forkerte svar, lav svar procent, eller andre lignende som at man udfra en bestemt IP-adresse ville kunne finde ud af hvem der egentlig svarede på ens spørgsmål, hvis det var på nettet.
Den induktive metode er mere en personlige konklusion der dannes udfra obsaveringer og hvorefter der dannes et mønster. Hertil bruges ifht. Den deduktive metode en mere personlig fremtræden i form af et personligt inteviiew eller en observation man selv foretager sig. Inteviewet er en god måde, da man kan spørge og få svaret på de spørgsmål man skal bruge, og bruge hjælpemidler, som billeder eller lign. Man opnår en højere svar procent. Det negative er så at tidsforbruget er steget eksplosivt ifht. Den forrige metode.

Problemformulering

Et samfundsvidenskabelig problem opstår når et problem eller nyt fænomen opstår som man endnu ikke har undersøgt eller har en teori på. Det kan være ting som invandring eller partivalg. Men problemmet kan også opstå hvis en teori eller et fænomen ikke længere kan forklares da det har ændret sig. Derved prøver man at omskrive problemet ved en emperisk undersøgelse og evt. tilføjer nye sammenhænge. Religion, racer, traditioner, interesser kan også have en indflydelse på et nyt samfundsvidenskabeligt problem, da de forskellige ovennævnte ting, kan være en ændring i samfundets måde at fungere på. Materiale behov kan også have en stor faktor spillende, da individerne kan lave fusk i samfundet, og derved at samfundet ikke kan fungere, et eksempel kan være grækkenland hvor korruptionen er meget høj, og som det kan ses nu, er Grækenland i kæmpe økonomisk krise, fordi pengene ikke fordeles ordentligt i samfundet.

Indeledning

Vi har på HTX Christiansbjerg været i gang med et forløb kaldet ”Den samfundsvidenskabelige forskningsprocess”. Forløbet strækker sig over 8 uger, nemlig fra uge 4 til uge 12. under hele forløbet har vi lært hvordan et spørgeskema skal konstrueres og dertil skal der udarbejdes et færdigt produkt, som kan publiceres under klassens Wikispace. Denne rapport er udarbejdet af Ruben Baskaran, Søren Emil Rasmussen og Anru Narenthirarajah.